Katrinebjergskolen , Aarhus
Katrinebjergskolen skal udbygges og moderniseres med hensyn til rumlig organisering af læringsrum og opdateret byggeteknisk, således skolen efterfølgende lever op til moderne krav til såvel pædagogik og indlæring samt til energi og indeklima. Katrinebjergskolen tager afsæt i en ”Nest-vision” om, at læring finder sted i en omsorgsfuld rede (”nest”). Nests centrale læringsparadigmer er, at ”Børn er mere ens end forskellige og bør – når det er muligt – lære og udvikle sig sammen.”
Skolen skal udbygges med 11 undervisningslokaler og tilsvarende læringsarealer svarende til 4,5 spor. Hertil nye naturfagslokaler, billedkunstlokale og musiklokale. Der skal etableres en række nye toiletter samt pædagogiske arbejdspladser til 45 medarbejdere.
UngiAarhus, FU, Fritids og ungdomsskoleskolens børn- og ungebrugere skal desuden integreres på skolen, hvorfor det i særdeleshed er vigtigt, at der skabes et fællesskab og ungemiljø for alle, der kan fungere over hele dagen. Med dette skabes der en unik mulighed for at koble nest-principperne med ind i fritids- og ungemiljøet.
Der skal endvidere i forbindelse med udbygningen af Katrinebjergskolen skabes et administrationsfællesskab, hvor der foruden den eksisterende administration etableres nyt lederkontor til dagtilbudslederen samt personalearbejdspladser administrative personaler fra dagtilbuddet.
Bygherre: Aarhus Kommune
Hold: Friis & Moltke, Nøhr & Sigsgaard, LYTT, Spangenberg & Madsen, Rønslev, Autens