Transformation af Sygehus Nord, Aalborg
Vundet planlægnings- og designkonkurrence om forvandling af det tidligere hospital Sygehus Nord til et åbent, blandet bykvarter i hjertet af Aalborg – et ”kvarter for alt liv” – for beboerne, naboerne, byens borgere og for den lokale natur, planter og dyreliv.
Det centrale mål med masterplanen er at bygge videre på og styrke områdets eksisterende identitet og kvaliteter for at skabe optimale rammer for en travl, sanselig og social hverdag. For at opnå dette bevarer, transformerer og upcycles hovedparten af de eksisterende bygninger samtidig med, at der tilføjes nye og varierede boliger, caféer, offentlige rum og parker, der styrker og føjer sig til det liv, der allerede er til stede.
Som det ”grønne hjerte” tilføjes en ny 6.000 m² folkepark, som vil bidrage til området med et væld af grønne, sociale og naturlige faciliteter. Parken forbinder området med skolen, Budolfi Kirke og Kunsten museum. For at sikre integrationen med den øvrige by og skabe flow ind i området skæres en ny port gennem det 14 etager høje sygehus.
Bygherre: Norud A/S, Aalborg Kommune
Team: SLA, Transform, Bertelsen & Scheving, Sweco, Friis & Moltke