Strømmehaven i Kristiansand er nomineret til Årets Helsebygg 2020
FRIIS & MOLTKE kan med stolthed afsløre, at Strømmehaven i Kristiansand, Norge er nomineret til Årets Helsebygg 2020.
Strømmehaven er ét af tre projekter der er nominerede til "Årets Helsebygg 2020". Vinderen findes ved offentlig afstemning og offentliggøres på Nohrcons hjemmeside, den 23. oktober. Der kan stemmes frem til mandag den 19. oktober kl. 12.00. Stem her.
Projektet får disse flotte ord med på vejen fra juryen:
“Prosjektet går elegant inn i omgivelsene og nabolaget, og gir en naturlig ramme rundt det som skal være boliger for beboerne. Verdiene og målene er tydelig uttrykt.”
“God forbindelse til det omgivende lokalmiljø som kan bidrage med kontakt og liv i plejecentret. God planløsning af boligruppe med overskuelighed og fin kontakt mellem boliger og fællesområder.”
“Det er en fin arkitektur som på en god måte binder eksisterende anlegg og nytt anlegg sammen. Variert materialbruk gir brukerne gode estetiske opplevelser.”
Strømmehaven består af 40 omsorgboliger for ældre - grupperet i små ”boligkvarterer”, som i en landsby med en klar reference til den almindelige bolig og dermed hjemlighed. Gennem velgennemtænkt arkitektur har ambitionen med projektet været at hjælpe beboere med demens ”tilbage til sindet” og støtte dem til at klare sig selv bedst muligt og dermed at øge deres livskvalitet.
Projektet er blevet til i samarbejde med arkitekterne Lund & Slaatto og Gulik Guliksen Landskabsarkitekter.
Strømmehaven fik tildelt den prestigefyldte arkitekturpris WAN Award i 2018 i kategorien ”Future Projects Healthcare”.
Et demensplejehjem i attraktive og genkendelige rammer,hvor beboernes livskvalitet er det centrale omdrejningspunkt
Ambitionen for Strømmehaven har været at skabe det ultimative demensplejehjem i attraktive og genkendelige rammer, hvor beboernes livskvalitet er det centrale omdrejningspunkt og plejehjemmet den funktionelle baggrund.