Rejsegilde på Hospice Vangen, Nørresundby

Byggeriet af det kommende Hospice Vangen i Nørresundby er nu så langt fremme, at der i tirsdags blev afholdt rejsegilde. 

Det nye hospice skal rumme 15 sengepladser samt det palliative team fra Aalborg Universitetshospital og sikre optimale rammer for patienter, pårørende og personale. Fra begyndelsen har den arkitektoniske grundidé med projektet været at skabe et hus, der tager imod og beskytter – et sted med mulighed for familieliv, samtale, ro og fordybelse. De fysiske rammer for det kommende Hospice Vangen er udtænkt og formgivet ud fra principperne i ”Lindrende arkitektur” og viser, hvordan et arkitektonisk velgennemtænkt byggeri er med til at give ekstra kvalitet til patienter, pårørende og medarbejdere. Alle værelser har privat terrasse, og de enkelte værelser er indrettet med fleksible møbleringsmuligheder. Udenfor bliver der anlagt sansehaver designet til at være støttende og lindrende.

FRIIS & MOLTKE vandt i samarbejde med Konsortiet TRIGON A/S opgaven om det nye Hospice Vangen, som skal stå klar til at modtage de første patienter maj 2019. Læs mere om projektet her

Rejsegilde på Hospice Vangen, Nørresundby

Video / TV2 NORD

Et skridt nærmere nyt hospice

"Der var i dag rejsegilde på byggeriet af det nye Hospice Vangen i Nørresundby. Bygningen skal rumme 15 sengepladser, det pallitative team.." 

TV2 NORD, 11.09.2018.

Se indslaget

Video
Billede
Billede2