Rejsegilde på Godsbanearelet i Aalborg

Flaget i kranen på Godsbanearealet i Aalborg var hejst, da der i onsdags blev afholdt rejsegilde på et stort boligbyggeri og hotel på arealet. Dermed er omdannelsen af Aalborgs gamle godsbaneareal til en attraktiv bydel med uddannelsesinstitutioner, butikker, hotel og boliger snart en realitet. Byggeriet, som indeholder et hotel og i alt 246 boliger fordelt på tre attraktive boligejendomme, er i sin udformning inspireret af den gamle stykgodsterminal i en åben struktur, som styrker områdets identitet med uddannelsesinstitutioner og den genopførte stykgodsterminal.

Det er planen, at hotellet skal åbne primo 2019, og de 246 boliger forventes at stå færdige i løbet af 2020. PKA er bygherre på projektet.

Rejsegilde på Godsbanearealet i Aalborg
Th. Det nye hotel indeholder 126 værelser fordelt på syv etager. Byggeriet opføres i grå tegl med variation i form af tilbagetrækninger/fremtræk af felter i murværket