Ny Anstalt i Nuuk, Grønland på Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling “Hello Denmark”

Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling, ”Hello Denmark”, udfolder vores fælles fortælling om Danmark som design- og arkitekturnation i verdensklasse. En fortælling, der vidner om en designtradition og et stærkt værdisæt, der gennemsyrer hele samfundet og former det liv, vi lever – hver dag – fra den mindste teske til den største byplanlægning.

Ny Anstalt i Nuuk adresserer menneskerettigheder gennem designet og bruges i udstillingen til at illustrere den danske kerneværdi; at godt design skal være for alle. I Ny Anstalt er de bærende værdier at skabe en balance mellem straf og rehabilitering samt åbenhed, lys og udsyn, sikkerhed og fleksibilitet. Den officielle indvielse af Ny Anstalt forventes at finde sted senere i år.

”Hello Denmark” kan opleves fra d. 8. juni til d. 18. oktober 2020. Læs mere om udstillingen og dens åbningstider her.

Læs mere om projektet nedenfor.

Ny Anstalt i Nuuk på Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling “Hello Denmark”

Ny Anstalt i Nuuk er udviklet i samspil med den barske og smukke grønlandske natur

Kontrasten mellem det barske og skønheden er et gennemgående tema i projektet. Åbenhed, lys og udsyn; sikkerhed, overblik og fleksibilitet er bærende værdiord bag designet. Projektet spiller sammen med det unikke naturskønne område og understøtter samtidigt Kriminalforsorgens grundlæggende fokus på balance mellem straf og rehabilitering.

Ny Anstalt i Nuuk, Grønland

Ny Anstalt  i Nuuk, Grønland