Indvielse af Campus Roskilde

”Det er en drøm, der går i opfyldelse” – med disse ord indledte rektor Ulla Skaarup sin tale i forbindelse med indvielsen af det nye Campus Roskilde i sidste uge.

Under overskriften ”læring i differentierede rammer” har FRIIS & MOLTKE skabt et byggeri, der tilbyder de studerende et fleksibelt undervisningsmiljø, der understøtter varierede indlæringssituationer og indeholder en høj grad af fleksibilitet.

Til stede ved indvielsen var også Borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen, der hilste det nye byggeri velkommen, med ordene: ”Vi har fået en synlighed i Roskilde, som vi hidtil har manglet, så med disse fine bygninger står EASJ Roskilde på et solidt fundament”.

Underviser Charlotte Torp Jensen udtrykte glæde over at kunne formidle undervisning i de nye rammer: ”De lækre og indbydende rammer skaber motivation hos eleverne, og så har man som underviser også lyst til at gøre endnu mere…”.

Indvielse af Campus Roskilde

Campus Roskilde / Projektside

Fleksibel Campus område, med respekt for alle brugere

Holdet bag projektet, som ud over FRIIS & MOLTKE består af H. Skjøde Knudsen, WE Architecture og Alectia ønsker Erhvervsakademi Sjælland tillykke med de nye rammer. Det samlede projekt udgør i alt 10.000 m².

Læs mere om projektet

Campus Roskilde

Film / Fra indvielsen af Campus Roskilde

Film fra indvielsen af Campus Roskilde

Roskilde Campus er et nyt pædagogisk område for 1.500 studerende inden for områderne marketing, IT og mad engineering. Det samlede projekt omfatter både renovering og nybyggeri. 

Film