FRIIS & MOLTKE udvalgt til at tegne nyt plejehjem i Aalborg

FRIIS & MOLTKE er af VivaBolig og Aalborg Kommune netop blevet udvalgt til at tegne det nye plejehjem, som skal opføres i Fyensgade/Bonnesensgade i Aalborg.

Det nye plejehjem bliver på i alt 6.000 m² og skal  bl.a. indeholde et særlig demensafsnit. ”Vi ser frem til at udvikle endnu et spændende plejehjemsprojekt. Med adskillige tilsvarende projekter i både ind- og udland inden for de seneste år har vi et stort erfarings- og kompetencefelt at trække på." fortæller direktør Palle Hurwitz og fortsætter ”I vores arbejde med at skabe demensegnet arkitektur arbejder vi tæt sammen med førende eksperter, så vi altid er opdateret på den nyeste viden og forskning inden for området. Udover at skabe trygge rammer for mennesker med sensorisk og social skrøbelighed har vi også fokus på, at byggeriet er en arbejdsplads, som skal fungere optimalt.”

Huset Nyvang, som er et demensplejecenter i Randers, er netop blevet kåret til ”Årets Sundhedsbyggeri” og senere i denne måned bliver endnu en projektkonkurrence om et demensplejecenter i Norge afleveret.

 

 

FRIIS & MOLTKE udvalgt til at tegne nyt plejehjem i Aalborg