Vær med til at forme fremtiden

FRIIS & MOLTKE Architects insisterer på at udvikle verden omkring os. Vores motivation er drevet af indsigt, passion og ansvarlighed samt ønsket om at skabe værdi for vores fælles samfund.

Vi tror på, at arkitektur gør en forskel og indeholder svaret på nogle af samfundets væsentligste spørgsmål. Tegnestuens projekter giver os således mulighed for at skabe værdi til vores fælles hverdag - hvor vi bor, arbejder, uddanner os, bliver raske, dyrker vores fritid og nyder vores ferier.

FORLØBET
Som praktikant indgår du som en integreret del af vores arkitekt-team. Du vil indgå i forskellige typer af projekter fra udvikling til udførelse. Vi løser alle opgaver gennem fælles sparring og samarbejde. Du vil få indblik i udviklings- og beslutningsprocesser og hvad det vil sige at arbejde i et professionelt designteam. Vi har som hovedregel kun to arkitektpraktikanter ad gangen, så vi kan fokusere på at udvikle dig igennem arbejdet med opgaverne.

DIG
- Du er visionær og ambitiøs
- Din tilgang er legende og søgende
- Du er initiativrig og deltagende team player

SEND DIN ANSØGNING
Send en motiveret ansøgning, CV og Portfolio til hr@friis-moltke.dk. Bemærk at ansøgninger skal være mindre end 10 MB.

Praktik-forløbet er med tiltrædelse februar 2019. Vi inviterer til samtaler løbende.

Hent opslaget som PDF

Søges: Arkitektpraktikant til Aarhus
Se udtalelser fra tidligere praktikanter nedenfor 
Det er utrolig lærerigt at være med i processen om udviklingen af nye produkter, fra den første tossede skitse til de færdige tegninger der skal præsenteres for kunden.

I mit praktikophold hos FRIIS & MOLTKE Design, opnåede stor personlig udvikling, stærk selvstændighed og blev udsat for konstante udfordringer. Ikke blot på det faglige niveau, men også det personlige. Det har været det mest lærerige og interessante semester til dato, hvor jeg fik et dybt indblik i produktudvikling, udvidet mit netværk og skabt større kendskab til branchen. I FRIIS & MOLTKE er jeg blevet behandlet på lige fod med de ansatte, blevet spurgt til råds og blevet betroet med individuelle opgaver.

Nicolaj Friis Nøddesbo (Arkitekstuderende, 2017) Nicolaj Friis NøddesboArkitekstuderende, 2017
FRIIS & MOLTKE er et skønt sted at være i praktik, da deres mellemstore størrelse gør at man nemt kan stifte bekendtskab med de fleste projekter og ansatte på tegnestuen.

De har et utroligt bredt katalog af opgaver af alle typer og skalaer. Alt fra store fængsler til traditionelle énfamiliehuse, så der er noget for en hver interesse. Hos FRIIS & MOLTKE kommer du til at indgå i et meget dynamisk team med masser af søde kolleger, hvor du føler dig nyttig. Du får lov til at indgå aktivt i processen, med de projekter du arbejder på, og bliver taget med på råd, hvor din mening bliver værdsat.

Mathis L. Gerlich (Arkitekstuderende, 2017 ) Mathis L. GerlichArkitekstuderende, 2017