Viborg Go Green - ny energipark
Viborg Go Green er en ny energipark, der skal levere vedvarende energi udelukkende på grønne energikilder.
Visionen for projektet tager afsæt i stedets identitet med landskabet som den grønne ramme om det funktionelt bestemte energilandskab. Anlægget hæver sig med få virkemidler fra traditionelt industribyggeri ved etablering af et robust og enkelt byggesystem, der bliver anlæggets grundstruktur. Med få og velvalgte greb vil det samlede anlæg fremstå diverst, interessant og sammenhængende på tværs af de mange funktioner. Der har været stor fokus på kvalitet og merværdi for både bygherren og borgerne i nærsamfundet.
Bygherre: BioCirc
Team: Lytt, Friis & Moltke