Stilren ambasadebolig, tegnet af FRIIS & MOLTKE i 70´erne, er idag renoveret til et nutidigt arkitektonisk niveau med specialdesignede elementer og interør
FRIIS & MOLTKE står bag en omfattende renovering af den danske ambassadørs residens i Tyrkiets hovedstad Ankara. FRIIS & MOLTKE tegnede dette spændende og stilrene hus tilbage i 1970 til den daværende ambassadør. Huset er med sine karakteristiske rå betonfacader og skarpskåret stil et af en række specielle betonhuse, som FRIIS & MOLTKE arkitekt Ove Rix tegnede i begyndelsen af 70’erne.
Renoveringsprojektet omfattede bl.a. en totalrenovering af hele køkkenområdet, alle toiletter og badeværelser, samtlige vægoverflader, reparation og slibning af alle marmorgulve, en omfattende udskiftning af fast inventar, kobberbeklædning af hoveddøren og etablering af centralt airconditionanlæg. Dertil kom et komplet indretnings- og møbleringsprojekt for den officielle afdeling af huset, der bl.a. bruges i forbindelse med større receptioner og vigtige middage og møder.
Huset indeholder i dag, efter renoveringen, en lang række FRIIS & MOLTKE designede elementer, der i stil og design er med til at give dette knap 40 år gamle hus nyt liv og et meget højt nutidigt arkitektonisk niveau. Eksempler på FRIIS & MOLTKE designede elementer er bl.a. specialdesignede Corian håndvaske produceret af Mølballe, sanitetsudstyr produceret af Randi, blandingsbatterier produceret af Børma, sofaer og borde produceret af Randers+Radius og pullerter til havebelysning produceret af Lampas for Veksø.
Projektet er gennemført for Udenrigsministeriet og med NIRAS som ingeniør og samarbejdspartner.
Adresse
Ankara, Tyrkiet
Bygherre
Undenrigsministeriet
Omfang
1.580 m²
Ingeniør
NIRAS