Fremtidens skole skal inspirere til bevægelse af både krop og tanke
Konkurrenceforslaget til St. Olav Videregående Skole i Norge tager sit udgangspunkt i at skabe en skole, som skal inspirere til bevægelse af både krop & tanke. Skolen skal danne rammerne om ”fremtidens læring”, hvor elevers naturlige og iboende nysgerrighed på verden får lov til at udfolde sig i trygge og inspirerende rammer. Et hus, som hele tiden byder på overraskelser, og som anerkender individet og elevernes forskellige behov, hylder fællesskabet og betydningen af samarbejde og teamwork. Skolen er tænkt som et lokalt kraftcenter – en værdifuld ressource for lokalsamfundet – som bliver et stærkt og naturligt samlingspunkt for byens indbyggere.
Al forskning viser, at udsyn og adgang til natur og udearealer reducerer stress, genererer øget aktivitet, øger elevers koncentration og trivsel og reducerer antallet af konflikter, hvorfor vi har skabt en skole, som er tæt forbundet med naturen og landskabet. Bevægelse - fra inde til ude, fra ung til voksen - har været en væsentlig formgiver og et omdrejningspunkt for hele projektet. Projektet blev tildelt en tredjeplads i arkitektkonkurrence. Uddrag fra dommerbetænkningen:
”(…)Prosjektets kvalitet ligger i å gjøre takflatene tilgjengelige og til en del av parken. Også innvendig har prosjektet tydelige arkitektoniske kvaliteter i romforløp og mer komplekse attraktive sammenhenger.
Med dette prosjektet vil fylkeskommunen få et spesielt prosjekt som vil skille seg ut nasjonalt, kanskje også internasjonalt.(…)”
Adresse
Sarpsborg, Norge
Omfang
11.500 m²
Arkitekt
FRIIS & MOLTKE Architects, Plus Arkitekter
Ingeniør
COWI A/S
Konkurrence
2019