Etablering af Håndværk & Design på 23 skoler i Aalborg Kommune
Opgaven bestod i pædagogisk opklassificering i henhold til den nye Folkeskolelov, herunder etablering af Håndværk & Design på 23 af Aalborg Kommunes folkeskoler.
Opgaven er udført med udgangspunkt i den udviklings- og investeringsplan for 54 skoler, som FRIIS & MOLTKE tidligere har udarbejdet. Der er endvidere udført en omfattende designguide, som beskriver processen og de faglige mål for alle skolerne. Alle 23 skoler har gennemgået en omfattende og målrettet brugerproces i samarbejde med rådgiverne og AaK Bygninger.
Med en fremtidig højere grad af lokalesambrug mellem SFO og skole samt med kravet om en varieret skoledag er det oplagt at tænke Håndværk & Design ind i flere sammenhænge end de obligatoriske skematimer. Allerede i den afklarende fase med planlægningen af faget og de fysiske rammer har vi taget højde for, hvorledes de nye rammer kan være med til at bidrage positivt til skolen som helhed. Ved at organisere sig hensigtsmæssigt så dele af lokalets faciliteter kan indgå som fællesareal for skolerne, tilføres mest mulig værdi til skolerne.
Bygherre: Aalborg Kommune
Team: Friis & Moltke, NERD Architects, Moe