Icons
FRIIS & MOLTKE Architects
  • Arkitektur
  • Design
  • Tegnestuen
  • Nyheder
  • Kontakt
  • DA UK
  • Arkitektur
  • Design
  • Tegnestuen
  • Nyheder
  • Kontakt

Change language

  • DA
  • UK
  1. Uddannelse
  2. Dybkærskolen, Silkeborg
  • Billedgalleri
  • Projektbeskrivelse

Dybkærskolen - i samspil med natur og lokalsamfund

I konkurrenceforslaget til Dybkærskolen har ambitionen været at skabe en skole med rum til både teoretisk læring og værkstedsarbejde, hvor elevernes naturlige nysgerrighed på verden kommer til udfoldelse i trygge, overskuelige, alsidige og aktiverende rammer. Arkitekturen giver mulighed for, at alle elever - uanset forudsætninger - kan deltage ligeværdigt i fællesskabet, hvor de fysiske rammer er tilpasset den enkelte elev uanset fag og udviklingstrin.

Forslaget til den nye skole fletter arkitektur og landskab sammen og giver optimale muligheder for ude-undervisning og tværfaglige projektforløb. Med arkitekturen har vi prioriteret at betone mødet mellem kultur og natur - lade skolen virke i en forståelse af den miljømæssige afbalancering, som vores trivsel og fremtid hviler på.

Byen forlænges ind til skolen i mødet mellem Multipladsen og Skoletorvet. Indskoling, mellemtrin og administration er placeret som enheder omkring Skoletorvet og i tæt forbindelse med de grønne udeområder og læringslandskabet mod syd. Udskolingen er placeret på bygningens top - henover Skoletorvet med stort udsyn og varierede indre kig til Skoletorvets aktiviteter. Mod landskabet åbner skolen sig med store terrasser og udhæng, der danner ramme om de nære udearealer for læring. Den nye skole knyttes tæt til både byens liv og landskabet og skaber samtidig en stærk kobling mellem læring inde og ude. Det nære uderum er en forlængelse af læringszonerne inde, så naturen kan inspirere til leg og fysisk aktivitet, eksperimenter og faglig udfoldelse. En bærende del af den arkitektoniske hovedidé er skolens grønne tage med udendørs tagterrasser, der supplerer indendørs læringszoner med udendørs værkstedsfaciliteter og opholdsarealer.

Med et ønske om at styrke sundhed og læring inviterer den nye skole til bevægelse både inde og ude. Mellem Skoletorvet og den nye hal er der skabt en zone med mulighed for funktioner som løbebaner og klatrevægge samt et åbent areal til bevægelseslege og sport. Madkassen, der indeholder faciliteter til madkundskab og produktionskøkken har adgang til udendørs dyrkningsområder. Både Skoletorvet og Madkassen er placeret, så det kan benyttes af såvel skolens elever og personale som byens borgere.

Se projekt fakta
Adresse

Silkeborg

Omfang

10.200 m²

Bygherrerådgivere

Eva Gjessing (pædagogisk konsulent)

Arkitekt

FRIIS & MOLTKE Architects, Nøhr & Sigsgaard

Landskabsarkitekt

Lytt Architecture

Ingeniør

Orbicon

Diagram
Skolen i sammenhæng med byen og landskabet. 
Illustration
Bygningens facade og naturen flettes sammen, med nære overdækkede udeområder. 
Illustration2
Livet på Skoletorvet, hvor hele skolen mødes. 
Illustration3
Indskolingens udformning og indretning skaber en mindre skala, der taler til de yngre elever. 
Illustration4
Området omkring udskolingen med amfitrappe, åbenhed, studiemiljøer og udgang til en scienceterasse. 

Relateret indhold

  • Lindbjergskolen - skolen i skoven
    Lindbjergskolen - skolen i skovenUddannelse
  • Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
    Zealand - Sjællands ErhvervsakademiUddannelse
  • Frederiksbjergbyggeriet
    FrederiksbjergbyggerietUddannelse

Sociale medier

Kontakt

+45 72 10 00 52

mail@friis-moltke.dk

CVR 173 768 45

Medarbejdere

Se dem her

Aarhus

FRIIS & MOLTKE
Åboulevarden 1
8000 Aarhus C

Aalborg

FRIIS & MOLTKE
Strandvejen 20, 3. sal
9000 Aalborg

København

FRIIS & MOLTKE
BLOX, Bryghuspladsen 8 C
1473 København K

Copyright © 2021. FRIIS & MOLTKE Architects A/S. Alle rettigheder forbeholdes.

  • Cookiedeklaration
FRIIS & MOLTKE Architects - Dybkærskolen, SilkeborgIndlæser
Vores hjemmeside anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, og udføre statistik. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.