Skole+ pilotprojekt for optimering af trivsel og indlæring - Søndervangsskolen
Skole+ kampagne var et samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund, hvor målet var at styrke sundheden og læringen gennem en optimering og nytænkning af skolernes fysiske rammer og muligheder og give børn og voksne lyst til at være aktive - både i og efter skoletid. Søndervangskolen blev ét ud af seks udvalgte pilotprojekter, der skulle give inspiration til landets øvrige skoler.
Projektet består af "bevægelsessporet", der følger skolens gangarealer – dels til anvendelse for eleverne i såvel fritids- som indlæringssessioner – og dels i forhold til at åbne skolen mod omverdenen. "Bevægelsessporet" består af forskellige hotspots fordelt på skolens centrale gangarealer, der er indrettet, så nye oplevelser, nye bevægelses- og læringstilgange samt miljøer ser dagens lys. Miljøerne er efterfølgende afprøvet og implementeret som en naturlig del af skolens nye læringspraksis. Der skabes plads til, at det enkelte barn udfordres på alle sanser samtidig med, at byggestenene i "bevægelsessporet" er baseret på bæredygtighed, æstetik og holdbarhed.
Bygherre: Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund
Team: Nerd, Friis & Moltke
Publikation / Skolen 24/7
Rammer for en aktiv skole - Et inspirationskatalog for alle, der står over for at opgradere skolernes fysiske rammer
Udgivet af Realdania