Horsens Hospital - renovering
Hospitalet ligger smukt placeret med et grønt areal mod syd og mod Horsens Fjord. Hospitalsområdet er opbygget omkring en enkel hovedstruktur, hvor alle bygningen orienterer sig efter samme nord-syd-gående hovedstrøg, som forbinder Sundvej i nord og Strandpromenaden i syd. Herom findes den markante beplantning i nord-sydgående linjer med platantræer og løvtræer, som skaber en klar struktur og attraktivt grøn fremtræden ved pladser og veje. Der har været særlig fokus på, at alle afdelinger og funktioner på Horsens Hospital er i 100% drift, under hele byggeperioden.
Renovering og modernisering af højhuset skal ses som et led i en ny og forbedret sygehusstruktur i Danmark. Baggrunden for renovering og modernisering af højhuset er et ønske om at forbedre de fysiske rammer for patienter og ansatte. Dertil er der også et ønske om at optimere hygiejnen og øge effektiviseringen i arbejdsgangene for de ansatte. Region Midt har som vision, at der ved nybyggeri skal etableres en- sengsstuer med eget bad og toilet, da der er evidens for, at patienterne bliver hurtigere raske. Regionen har udarbejdet en række nye krav til indretning af hospitaler med udarbejdelse af designmanualer, som er skabt ud fra et stort vidensgrundlag fra hospitaler, projektafdelinger samt sundhedsfaglige og tekniske grupper i regionen. Et af hovedgrebene ved ombygningen af højhuset bliver at udtynde sengekapaciteten til en- og to- sengsstuer med eget bad og toilet. Servicearealerne, placeret midt i etagerne ombygges til nuværende standard. Der etableres 169 senge i alt med en -og to sengsstuer, hvor hver sengestue vil få eget toilet og baderum.
Med sine otte etager og et bruttoetageareal på 16.000 m² indgår Højhuset som en væsentlig del af det samlede hospital og er i kraft af sin form, funktion og placering en central og samlende bygning på hospitalet. Bygningen indeholder i dag og fremadrettet hovedfunktionerne, sengeafdelinger, kontor/administration, laboratorie og prøvetagning, sterilcentral og logistikarealer (vareindlevering m.m.)Bygherre: Hospitalsenheden Horsens
Bygherre: Hospitalsenheden Horsens
Team: Cowi, Friis & Moltke