OUH Svendborg Sygehus - nyt medicinsk hus, etape 1
Det nye medicinske hus er placeret mellem det eksisterende sygehus og psykiatrisk afdeling og indeholder daghospital, geriatrisk team, terapi med motionsrum og bassin samt personalerum. Tre identiske etager ovenover indeholder sengeafsnit. Bygningen er forbundet via et centralt rum i glas, der for hver etage fungerer som et rummeligt omdrejningspunkt med fællesfaciliteter for såvel patienter som for personalet.
Projektet blev i forbindelse med arkitektkonkurrencen fremhævet for sin høje arkitektoniske og æstetiske kvalitet og sine særligt gode muligheder for at samle patienter og personale og dermed skabe gode rammer for brugerne af huset.
Bygherre: Region Syd
Team: Rambøll, Peter Sørensen, Friis & Moltke