Vesterø Havnekirke - transformation til kur- og helsecenter
Vesterø havnekirke på Læsø er blevet omdannet til et kur- og helsecenter. Fra indsejlingen til havnen står kirkens tårn som et pejlemærke, der repræsenterer øens sakrale og åndelige fundament, og omkring det findes byens moderne forandring som afslører nye facetter i øens kulturarv, tradition og kreativitet.
Ved at omdanne Vesterø Havnekirke til kur- og helsefaciliteter, fastholdes den historiske og følelsesmæssige vægt kirkens bygning har. Huset forbliver et sted for mennesker med plads til refleksion, velvære, fordybelse og lindring, for både krop og sjæl, og står fortsat som et stærkt symbol vi kan bære med i bevidstheden.
Projektet henter inspiration i den barske naturs gerninger på Læsø og egnene omkring, samt de mere ydmyge omgivelser. Tårnet fortsat spiller en central og synlig rolle.
Bygherre: Læsø Fonden, Læsø Kommune, Realdania
Team: Trigon, Cowi, Friis & Moltke
Realdania / Film
Vesterø Havnekirke er blevet til Læsø Kur, et behandlings- og wellnesscenter
Læsø Kur er et demonstrationsprojekt på to felter. Projektet viser dels, hvordan en traditionel kirkebygning kan genanvendes. Dels er projektet et eksempel på, hvordan et øsamfund i Danmark kan styrke sin position ved at udnytte sin naturlige ressource: saltet.
Læsø Kur er indrettet i den gamle Vesterø Havnekirke - en nedlagt kirke, der blev opført i 1950’erne. Kirkens varetegn, kirketårnet, står stadig tilbage, mens resten af kirkebygningen er erstattet af en ny underkrop, som afspejler det klitlandskab, Læsø præges af. Bag den arkitektoniske udformning af Læsø Kur står arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, entreprenørfirmaet Trigon og ingeniørfirmaet COWI A/S.