Icons
FRIIS & MOLTKE Architects
  • Arkitektur
  • Design
  • Tegnestuen
  • Nyheder
  • Kontakt
  • DA UK
  • Arkitektur
  • Design
  • Tegnestuen
  • Nyheder
  • Kontakt

Change language

  • DA
  • UK
  1. Kultur
  2. Vision for Kongelunden, Aarhus
  • Billedgalleri
  • Projektbeskrivelse

Vision Kongelunden - En rød tråd i en grøn vision

Konkurrenceforslaget til visionen for området Kongelunden til Aarhus Kommune udspringer af sammenhængskraft og et bæredygtighedsbegreb, der favner sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn. Ud fra en helhedsorienteret og holistisk tilgang har det været vores ambition at udarbejde et forslag, der bidrager til fællesskabet og tiltrækker mennesker.

Områdets hjerte er Stadion - hovedkranspulsåren Ramblaen. Omkring denne skabes også den infrastrukturelle sammenhæng, nye aktiviteter, parkeringsanlæg og nye kulturelle attraktioner. Ramblaen skaber samtidig muligheden for en nødvendig 360 graders ankomst til Stadion. Med Ramblaen har vi arbejdet med et ambitiøst greb, der sikrer, at sammenhængskraften er til stede, at hele området bindes sammen infrastrukturelt og opleves som en grøn helhed - med plads til ophold og en mangfoldighed af oplevelser og funktioner.

Det nye Atletik Stadion har en naturlig sammenhængskraft til Stadion, Marselisborghallen og øvrige faciliteter. Ved placering af Atletik Stadion i Den Grønne Kile implementeres sporten i et langt mere åbent forum med tætte forbindelser til Stadion og de campus-faciliteter, der bør udbygges/etableres i områdets hjerte ved Stadion for hele eliteidrætten og unge talenter. I dette hjerte placeres også klubfaciliteter for håndbolden og Tennis, for Atletikken, Løb og Trail. Tennisbanernes historiske og grønne placering er bibeholdt i læ af de grønne kroner og Håndbold kan ønskeligt få et bredere råderum over Arenaen i tæt kontakt med det øvrige Stadion og campusområde.

Ved at demokratisere sportsgrene og åbne områdets funktioner vil flere af områdets sportsgrene bidrage naturligt til nye fællesskaber og en åbenhed af funktioner, der vil skabe flere rum til oplevelser og aktiviteter som loppemarkeder, intimkoncerter og andre folkelige aktiviteter i mindre skala. Kongelunden opdeler sig naturligt i flere oplevelsesrum, hvis forskellige identiteter genereres af iboende landskabelige kvaliteter, eksisterende og fremtidige funktioner og oplevelser. Hvert rum fungerer i sig selv med ankomstpladser og særlige oplevelser, der sammen generere et større overlappende netværk, der sammen med Ramblaen og oplevelsesruterne danner sammenhængskraften i Kongelunden.

Projektet er blevet til i samarbejde med Gustin Landskab og Bruunsbo Byudvikling.

Illustration4
Området åbnes op og forbindes med Ramblaen, der løber igennem som områdets røde tråd. Herved skabes der sammenhæng mellem de mange aktiviteter og funktioner der tilbydes. 
Illustration1
Høgh Hansens Plads for enden af Stadion Allé nytænkes som en åben og karakterfuld pladsdannelse. 
Illustration3
Der skabes en tydelig rød tråd og identitet i Kongelunden, et greb der også kan føres igennem i skov områderne. 
Illustration5
De karakterfulde områder i Kongelunden forbindes og aktiveres af Ramblaen, så hverdagens møder opstår. 
Illustration6
Området omkring stadion og væddeløbsbanen åbnes op og forbindelse med områdets røde tråd; Ramblaen. 
Kort
Kort over sammenhængen mellem aktiviteterne i visionen for Kongelunden. 

Relateret indhold

  • Stadion, AutoC Park Randers
    Stadion, AutoC Park RandersKultur
  • Pietas Meditationshus, DNV-Gødstrup
    Pietas Meditationshus, DNV-GødstrupKultur
  • Kirkecenter og Kulturhus i Fjerritslev
    Kirkecenter og Kulturhus i FjerritslevKultur

Sociale medier

Kontakt

+45 72 10 00 52

mail@friis-moltke.dk

CVR 173 768 45

Medarbejdere

Se dem her

Aarhus

FRIIS & MOLTKE
Åboulevarden 1
8000 Aarhus C

Aalborg

FRIIS & MOLTKE
Strandvejen 20, 3. sal
9000 Aalborg

København

FRIIS & MOLTKE
BLOX, Bryghuspladsen 8 C
1473 København K

Copyright © 2022. FRIIS & MOLTKE Architects A/S. Alle rettigheder forbeholdes.

  • Cookiedeklaration
FRIIS & MOLTKE Architects - Vision for Kongelunden, AarhusIndlæser