Med den gennemgående mur som arkitektonisk rygrad både ude og inde
Temaet med den lange mur er i denne bygning anvendt til at danne en egentlig rygrad i huset. Muren danner ikke blot ryg i selve beboelsen, men er ført så langt ud, at den udgør et karaktergivende arkitektonisk element på grunden.
Ankomsten gennem den skovbevoksede grund udgør sammen med carporten og udhuset bygningens ansigt fra ankomstsiden. Til gengæld folder husets plan og rumlige opbygning sig ud med stor frodighed på murens sydside, hvor solens spil i den hvide kalk bliver en udtryksfuld kontrast til bevoksningen på grunden. Bygningens placering på en veldefineret plint i naturen, understreger husets unikke sammenhæng mellem natur og arkitektur.
Indvendig er muren et afgørende element, idet den ved at berøre alle boligens rum er vigtig for opfattelsen af den åbenhed, som er husets andet dominerende træk.
Adresse
Brabrand