Attraktivt ervhervsmiljø i Østre havn, Aalborg
Den nye erhvervsbygning rummer i kraft af en særdeles fleksibel hoveddisponering mulighed for etablering af op til 25 individuelle erhvervslejemål, butiks- og udstillingslokaler. Fra samtlige lejemål er der udsigt mod nord over såvel havnebassinet samt til Limfjorden.
Blandt bygningens lejemål, er der etableret sammenhængende etager, der muliggør visuel og funktionel kontakt med lyse og oplevelsesrige interiører. Bygningen udføres primært med teglfacader samt dele med metalbeklædte partier. Bygningskomplekset rummer bl.a. fælles foyer, mødecenter og kantinefaciliteter for lejerne samt et større antal tilhørende p-pladser indarbejdet i bygningens kælder.
Der er i arkitekturen arbejdet med rumlighed, stoflighed, lys og skygge for at opnå et attraktivt arbejdsmiljø med rette æstetiske udtryk som blandt andet ses med de store fjordvendte glasfacader mod nord. Der anvendes endvidere forskellige nye energibesparende løsninger.
Bygherre: A. Enggaard A/S
Team: A. Enggaard A/S, Rambøll, Friis & Moltke Architects