Boligeejendom med udsigt over Aalborg
Udsigten er et boligbyggeri beliggende i ”overgangen” mellem den tætte by og de grønne områder og indeholder i alt 84 lejligheder i varierende størrelser. Bygningen orienterer sig mod både byen og det omkringliggende landskab og med sin placering højt i området - omgivet af lav bebyggelse - er der smuk udsigt fra samtlige lejligheder.
Alle lejlighederne har en altan eller direkte udgang til egen have. Øverst er etableret en stor fælles tagterrasse indrettet med dyrkningskasser, faste møbler og planter, der danner mindre haver og solrige opholdsnicher, og som skærmer for vinden.
Bygningen er i ni etager og udført med facader i tegl med en detaljering, der sammen med vinduernes og altanernes varierede placeringer, giver ejendommen et både levende, tidløst og eksklusivt udtryk.
Bygherre: Ejendomsselskabet Sohngårdsholmsvej A/S
Team: HP Byg A/S, Lytt, Svend Poulsen, Friis & Moltke
Udsigten.nu / Salgsside
Nyd Udsigten. Nyd livet
Udsigten er 84 nye lejelejligheder på Eternitten i Aalborg. Tegnet af FRIIS & MOLTKE Architects – og opført i robuste materialer med kompromisløse detaljer – er de rummelige 1-, 2- og 3-værelses lejligheder skabt med øje for livet lige op ad byen og helt tæt på naturen.