Udsigten modtager Aalborg Kommunes Bygningspræmieringspris

På Arkitekturens Dag, mandag, den 5. oktober, modtog boligejendommen ”Udsigten” Aalborg Kommunes Bygningspræmieringspris.

Fra bygningspræmieringskomiteens begrundelse:

“Bebyggelsen fremstår velproportioneret som to sammenbundne tårne, forskudt i vandret og lodret plan som en variation og tilpasning til det kraftigt faldende terræn langs med Sohngårdsholmsvej. Boligerne er rammen omkring et hverdagsliv, der kan leves med udsigt fra de fine brugbare altaner og den store fælles tagterrasse. Bygningerne vidner om, at der er brugt gedigne materialer i god kvalitet og formgivet, så de står holdbare for fremtiden.”

”Vi glæder os over at modtage prisen” – lyder det fra Mogens Husted Kristensen, partner og arkitekt i Friis & Moltke - ”Jeg er både glad og stolt over, at endnu et af vores boligprojekter modtager en pris for god arkitektur. Udgangspunktet i udviklingen af vores boliger er altid at skabe de bedste rammer om menneskers liv og dermed værdi for alle projektets parter. Det er helt naturligt og afgørende, at boligen er bæredygtig i alle henseender.” 

Udsigten er et boligbyggeri beliggende i ”overgangen” mellem den tætte by og de grønne områder og indeholder i alt 84 lejligheder i varierende størrelser. De to sammenbyggede og forskudte punkthuse følger landskabets karakter. Forskydningen mellem de to punkthuse giver bygningen en særlig dynamik og skaber variation i facaden, ligesom trapperummet med sine forskudte etager opleves inspirerende og spændende.

Udsigten får Bygningspræmieringspris

Projekt / Udsigten i Aalborg

Boligeejendom med udsigt ud over Aalborg

Udsigten er et boligbyggeri beliggende i ”overgangen” mellem den tætte by og de grønne områder og indeholder i alt 84 lejligheder i varierende størrelser. Bygningen er disponeret, så de to sammenbyggede og forskudte punkthuse følger landskabets karakter.

Udsigten, Aalborg

Projekt