Studerende kommer med deres bud på et nyt stadion til Aarhus

Partner hos FRIIS & MOLTKE Architects, arkitekt Mikkel Wienberg, var i fredags en del af det dommerpanel, der skulle være med til at vælge og kåre det bedste skitseforslag til et nyt stadion i Aarhus. De mange flotte forslag var blevet til i en tværfaglig workshop med studerende fra Arkitektskolen i Aarhus, AU Engineering Aarhus Universitet og VIA’s bygningskonstruktøruddannelse. Hele ugen havde de studerende arbejdet tæt sammen i grupper på tværs af uddannelse og faglighed for at komme frem til det bedste forslag. Samtidig gav workshoppen de studerende mulighed for at blive klogere på og gøre sig fortrolige med, hvordan BIM-teknologi kan implementeres og anvendes.

”Det er nogle meget flotte forslag, de studerende er kommet med - jeg er imponeret over, hvor meget de har nået på en uge” udtaler Mikkel Wienberg – der selv tidligere er kommet med et skitseforslag til, hvordan et ændret fodboldstadion på den nuværende placering i Marselisskovene kan tage sig ud.

Vindergruppen får mulighed for at deltage i den internationale og prestigefyldte konference BILT EUR 2017, hvor de skal præsentere deres vinderforslag for nogle af byggebranchens store aktører.

Studerende kommer med deres bud på et nyt stadion til Aarhus
Foto: Mara Randima 

TV2 Østjylland / Videoklip

Studerende har på en uge tegnet fremtidens Aarhus Stadion

Et tværfagligt forløb på en række uddannelser har givet fem bud på, hvordan Aarhus Stadion kunne se ud.

Se video

TV2 Østjylland