Rejsegilde på det nye Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde

Arbejdet med at etablere det nye Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde er nu så langt, at bygherren, Erhvervsakademi Sjælland, i onsdags, den 13. december 2017 kunne afholde rejsegilde på byggeriet. Udover talen fra bygherre ved rektor, Ulla Skaarup var der tale fra totalentreprenøren E. Skjøde Knudsen ved regionsdirektør for Syddanmark, Peder Hovgaard Øder – og på vegne af rådgiverne holdt tegnestuechef, arkitekt Morten Mygind fra FRIIS & MOLTKE ligeledes en tale.

FRIIS & MOLTKE har sammen med WE Architecture og med Alectia som ingeniører tegnet det 10.000 m² store projekt. Campus Roskilde vil med den nye hovedbygning, der bliver et omdrejnings- og samlingspunktet for hele campus, komme til at fremstå som en dynamisk og levende ”by i byen”. Byggeriet vil, når det står færdig, være et inspirerende læringsmiljø karakteriseret af åbenhed og fleksibilitet og med ideelle muligheder for faglige fællesskaber.

Rejsegilde på det nye Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde