Brænder du for design- og indretningsløsninger og hele designprocessen fra idé til produkt?

Vi søger en dedikeret praktikant, til at indgå i FRIIS & MOLTKEs design- og indretningsteam.

FRIIS & MOLTKE Design er en del af tegnestuen FRIIS & MOLTKE og hviler på en stærk forståelse for samspillet imellem arkitektur, indretning og design. Vi bestræber os på at skabe langtidsholdbart design med vægt på enkelthed og det gode håndværk.

Praktikforløbet
Som praktikant vil du indgå i et dynamisk designteam i Aarhus, hvor du vil få tildelt dine egne ansvarsområder.

Vi løser alle opgaver gennem fælles sparring og samarbejde. Du vil få indblik i vores projekter, design- og beslutningsprocesser, hvilket vil give dig en dybdegående oplevelse af hvad det vil sige at arbejde i et professionelt designteam.

Om dig
• Du er i gang med en uddannelse inden for design eller indretning.

• Du er dedikeret, innovativ og har lyst til at arbejde med forskellige typer af opgaver.

• Du er selvstændig, initiativrig og en god team player.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Designchef Mikkel Bahr, på mb@friis-moltke.dk. Vi inviterer til samtaler løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt, afhængigt af dit studie.

Download opslaget som PDF

 

SØGES: Praktikant til FRIIS & MOLTKE Design
Se udtalelser fra tidligere praktikanter nedenfor 
Det er utrolig lærerigt at være med i processen om udviklingen af nye produkter, fra den første tossede skitse til de færdige tegninger der skal præsenteres for kunden.

I mit praktikophold hos FRIIS & MOLTKE Design, opnåede stor personlig udvikling, stærk selvstændighed og blev udsat for konstante udfordringer. Ikke blot på det faglige niveau, men også det personlige. Det har været det mest lærerige og interessante semester til dato, hvor jeg fik et dybt indblik i produktudvikling, udvidet mit netværk og skabt større kendskab til branchen. I FRIIS & MOLTKE er jeg blevet behandlet på lige fod med de ansatte, blevet spurgt til råds og blevet betroet med individuelle opgaver.

Nicolaj Friis Nøddesbo (Arkitekstuderende, 2017) Nicolaj Friis NøddesboArkitekstuderende, 2017
Som praktikant bliver man inddraget i mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver hos FRIIS & MOLTKE

Man deltager i projektteams, hvor man bliver udfordret og kan udfolde sig arkitektonisk samt bruge den viden og de kompetencer man har tilegnet sig igennem uddannelsen. Fra den første dag, blev jeg mødt af utrolige imødekommende medarbejdere der ville en det bedste. FRIIS & MOLTKE er en tegnestue der værner om sin identitet og man får som praktikant lov til at føle hvordan det er at arbejde i et professionelt miljø, hvor bæredygtighed og detaljen er i fokus i ens hverdag. Medarbejderne er meget professionelle og villige til at lære fra sig. Som snart færdig uddannet arkitekt kan jeg varmt anbefale andre at søge om praktikophold hos FRIIS og MOLTKE, da man får sine forventninger indfriet og mere til.

Jimmi Schriver (Arkitekstuderende, 2017) Jimmi SchriverArkitekstuderende, 2017
FRIIS & MOLTKE er et skønt sted at være i praktik, da deres mellemstore størrelse gør at man nemt kan stifte bekendtskab med de fleste projekter og ansatte på tegnestuen.

De har et utroligt bredt katalog af opgaver af alle typer og skalaer. Alt fra store fængsler til traditionelle énfamiliehuse, så der er noget for en hver interesse. Hos FRIIS & MOLTKE kommer du til at indgå i et meget dynamisk team med masser af søde kolleger, hvor du føler dig nyttig. Du får lov til at indgå aktivt i processen, med de projekter du arbejder på, og bliver taget med på råd, hvor din mening bliver værdsat.

Mathis L. Gerlich (Arkitekstuderende, 2017 ) Mathis L. GerlichArkitekstuderende, 2017