Nyfortolkning af gavlhuse på havnepromenaden i Altstadt Wismar, Tyskland
Projektet er 1. etape af en gavlhusbebyggelse på havnepromenaden Alter Hafen i Wismar, Tyskland. Udtrykt i en selvstændig og moderne fortolkning er udgangspunktet for arkitekturen de historiske gavlhuse i Altstadt Wismar, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Endvidere tilpasses projektet også det gamle havneområde og de store pakhuse.
Bebyggelsen er på 2½ etage med café og butikker i stueetagen og boliger på de to øverste etager – i alt 16 lejligheder. Facaden mod havnefronten åbner sig i nederste etage med en langsgående loggia ud for butikkerne – og i alle lejligheder er der udsigt til livet på havnen fra stuer og balkoner.
Adresse
Wismar, Tyskland
Bygherre
Sanierungsgesellschaft mbH + Wohnungsbau-Gesellschaft mbH der Hansestadt Wismar
Omfang
2.000 m²
Arkitekt
Friis & Moltke, Stæhr Architekten
Ingeniør
IEP Bombowsky GBR, Ing-Büro Krüger und Rahn, Ing.Büro Badkultur und Heiztechnik
Præmiering
1. præmie for helhedsplan 1992